Fernando Ortega ”Fernando Ortega”

Selv om man skulle tro, det var hans første album, når han nu kalder cd’en sit eget navn, så bedrager skinnet. Den midaldrende spansk udseende mand med åben skjorte udgiver her sit 12. album siden 1994. En produktiv herre, der betræder nye kreative stier!
Når man efter mange udgivelser kalder en cd ved sit eget navn, er det tidligere set hos Beatles, Dylan osv., at det er kunstnerens forsøg på at genintroducere en ny kreativ sti eller vise, at man arbejder med mere personlig sangskriveri. Og det er netop sagen med Fernando Ortega, der her udgiver sit første album hos Curb Records.
Fernando Ortega har flere Dove Award-sejre bag sig som sanger og sangskriver, og den nye cd kunne bringe flere til hylden. Den er en blanding af folk, pop og inspirational styles, som f.eks. i sangen ”Dragonfly”, der nærmest er reggae. Men det meste er en guitarbaseret shuffle af blues folk/country med rødder i sydstaternes rock.
Og alligevel følger han den kendte Ortega-formel: en kombination af blød contemporary pop med elskede salmer og sange. Den alternative folk/pop energi kan i nordisk kontekst betegnes som en mellemting mellem norske Bjørn Eidsvåg og danske Jens Bendix Jensen (BIX).
Det slående ved Ortegas musik er, hvordan han integrerer både verdslige og kristne tekster. De fleste kristne artister hopper i en af ”grøfterne”, hvorimod Ortega tror, at der er plads til begge artistiske udtryk: den kristne musik udtrykt i hverdagssituationerne. Og det er der masser af på denne cd. De sekulære oplevelser giver os nogle gange de største trosoplevelser. Lyt f.eks. til sangen “California Town”.
Teksterne er fyldt med metaforer og personlighed, og musikken har et touch af melankoli. Det virker, som om Ortega er endnu mere fri af hæmninger og strækker sig selv kreativt til dette virkningsfulde resultat. Alligevel viser Ortega modenhed med ro på de vigtige steder fremfor at skulle opfinde den dybe tallerken igen med radikal musik.